Der findes overordnet to hovedbetingelser, der skal opfyldes, for at et design kan beskyttes effektivt i EU:
1. Designet skal være nyt
Et design anses for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentligt tilgængeligt før det tidspunkt, hvor ansøgningen om designregistrering indleveres.
For egne offentliggørelser, gælder der dog i alle EU lande en såkaldt skånefrist. Det betyder, at man senest 12 måneder efter ens egen offentliggørelse af det nyt design, kan nå at registrere dette. Uden for EU er skånefrist forskellige fra land til land.
2. Designet skal have individuel karakter
Kravet om individuel karakter betyder, at designet skal adskille sig væsentligt fra tidligere kendte design. Det betyder at designet skal have særpræg i forhold til andre tidligere designs. Afgørende er, at der visuelt er en vis distance til allerede kendte design.
Designbeskyttelse kræver altså en vis kreativitet i forhold til allerede kendte produkters udseende og formgivning, og et design kan være så enkelt og almindeligt, at det mangler individuel karakter.
Kravene til individuel karakter bliver mindre i de situationer, hvor funktionelle hensyn ikke levner stort spillerum for udformningen af produktet.
Sådan kommer du videre
Bestil → DESIGNBESKYTTELSE I HELE EU
Kontakt vores specialister
Vi er klar med råd og vejledning → KONTAKT OS