Noget af det mest risikable for en virksomhed, er at komme til at krænke andres patentrettigheder.
I sager om patentkrænkelser, vil patentindehaveren typisk gå efter at få nedlagt forbud mod fremstilling og salg af de krænkende produkter. Herudover vil der også rutinemæssigt blive fremsat krav om tilbagekaldelse eller tilintetgørelse af de krænkende produkter, og krav om erstatning for det tab, som patentindehaveren har lidt, som følge af krænkelserne.
Om der i en konkret situation er tale om en krænkelse, bestemmes af patentkravene dvs. de tekniske krav et patent er udstedt på baggrund af. Falder den konkrete brug indenfor de udstedte patentkrav, foreligger der som udgangspunkt en krænkelse af patentet, og dermed vil patentindehaveren være berettiget til at forbyde brugen og få erstatning for krænkelsen.
Fastlæggelsen af hvilken konkret brug (produkter, fremgangsmåder mv.) der udgør en krænkelse af et patent, er ofte vanskelig, og kræver en fortolkning af patentkravene med henblik på at fastlægge indholdet og dermed beskyttelsesomfanget af patentet.
Hør mere om patentkrænkelser:
Kontakt vores specialister
Vi er klar med råd og vejledning → KONTAKT OS