Hvis du ønsker at beskytte din opfindelse i Danmark, men også gerne vil sikre dig muligheden for at få patent i andre lande, bør du overveje at starte med at indlevere en dansk patentansøgning.
Når du ansøger om patent i Danmark, åbner du nemlig mulighederne for at ansøge om et internationalt patent.
Der er også andre fordele ved at starte ansøgningsprocessen i Danmark. En af de væsentlige fordele er økonomien. Basisgebyret for en dansk patentansøgning er kun 3.000 kr. Til sammenligning er gebyret for en europæisk EP-ansøgning ca. 11.000 kr.
Ved indleveringen af en dansk patentansøgning etableres en prioritetsdato. De næste 12 måneder fra denne dato kaldes prioritetsåret, og inden for dette tidsrum kan patentansøgningen videreføres til andre lande.
Vejen til udstedelse af patent
En patentansøgning gennemgår flere undersøgelser, som skal afklare om opfindelsen opfylder kravene. En af de vigtigste undersøgelser er nyhedsundersøgelsen, som gennemføres i forbindelse med den første tekniske behandling af ansøgningen.
Formålet med nyhedsundersøgelsen er at finde frem til, om opfindelsen er ny og adskiller sig væsentligt fra den kendte teknik. Hvis myndigheden vurderer, at opfindelsen er ny og ikke ligner noget, som tidligere er beskrevet eller findes i forvejen, er vejen normalt banet for et patent.
I forbindelse med nyhedsundersøgelsen finder sagsbehandlerne ofte dokumenter, som beskriver lignende tekniske løsninger. På trods af et negativt svar på nyhedsundersøgelsen, vil det ofte være muligt at foretage tilretninger af patentansøgningen, som bevirker at ansøgningen senere kan godkendes.
Det er helt normalt, at en patentansøgning skal gennem flere tekniske behandlinger før den godkendes.
De danske patentmyndigheder afslutter normalt den første tekniske behandling af ansøgningen i god tid inden udløbet af prioritetsåret (12 måneder fra indlevering). Der er derfor muligt at tilrette ansøgningen inden den internationale videreførelse til andre lande.
Videreførelse til Internationalt patent
Mange vælger at videreføre ansøgningen internationalt via PCT-systemet*, men man kan opså vælge kun at ansøge i de europæiske lande (EP patent* ) eller at indlevere nationale ansøgninger i udvalgte lande.
Uanset om ansøgningen videreføres til andre lande, så fortsætter behandlingen af ansøgningen hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Der er derfor muligt få udstedt et dansk patent, selvom en international ansøgning endnu ikke er færdigbehandlet.
Sådan kommer du hurtigt videre
Bestil → PATENTANSØGNING
Kontakt vores specialister
Hør mere om mulighederne for at beskytte din idé → KONTAKT OS