Mange succesfulde virksomheder er skabt på grundlag af en god idé. Det kunne for eksempel være en ide til en ny robot, et nyt lampedesign eller software til en ny App.
Det er også muligt, at din idé kan blive en god forretning. Derfor bør du overveje, hvordan du sikrer rettighederne bedst muligt.
Her er et overblik over de forskellige rettighedstyper:
Patenter beskytter produkter eller processer, der indeholder nye funktionelle eller tekniske aspekter.
Varemærker beskytter kendetegn, som for eksempel virksomhedsnavne, produktnavne, slogans og logoer.
Designrettigheder beskytter et produkts udseende, det vil sige produktets form, konturer og farve.
Copyright beskytter kreative og kunstneriske værker som litterære tekster, musikalske kompositioner, software, fotografier, malerier og film.
Brugsmodeller beskytter praktiske nyskabelser, som for eksempel maskiner, instrumenter, værktøj, elektriske kredsløb, kemiske forbindelser, levnedsmidler, lægemidler eller mekaniske indretninger.
Hvis du ønsker at beskytte rettighederne til et produkt, kunne du for eksempel overveje at
- registrere navn og logo som et varemærke
- beskytte produktets unikke form som et registreret design
- patentere en ny teknisk løsning
- benytte copyright (ophavsret) til at beskytte tegninger af produktet
Hør mere om mulighederne for at beskytte din idé:
Kontakt vores specialister
Vi er klar med råd og vejledning → KONTAKT OS