Tic Tac-triumf: Langvarig strid om æskedesign afgjort
af Mia Storm, Advokat
Om de er hvide eller orange, købt i kø til kassen i det lokale supermarked eller i storpak på shoppetur til den tyske grænse, så kender de fleste Tic Tac og – ikke mindst – den praktiske æske, som passer perfekt i lommen. Mens man spiser den karakteristiske mintpastil, er det nok de færreste, der skænker emballagen og dens betydning for brandet Tic Tac mange tanker - for ikke at tænke på de juridiske kampe, der kæmpes i kulissen, for at bevare retten til noget så enkelt og dog så succesfuldt som mintpastiller i en plastikæske. Men netop æsken har gennem længere tid været genstand for en sag mellem Tic Tac-producenten Ferrero og deres polske konkurrent, BMB, der producerer slikket ”Mik Maki” i en tilsvarende æske; en sag, som nu har ført til en afgørelse fra EU-domstolen.
Den juridiske baggrund
For at forstå hvordan en plastikæske kan blive genstand for en retssag, skal man vide lidt om den juridiske baggrund. De fleste kender muligheden for at registrere ord- og figurmærker, men de senere år er det blevet mere og mere almindeligt også at ansøge om varemærker, der består af en tredimensionel form - også kaldet 3D-mærker. 3D-mærker består som oftest af en gengivelse af varens egen form eller formen på emballagen, f.eks. Coca Colas glasflaske eller Toblerones trekantede chokolade.
Med et 3D-varemærke kan man altså opnå en eneret til en bestemt vare- eller emballageform og på den måde forhindre, at konkurrenter bruger den samme udformning. Det er selvsagt smart, hvis man har en helt særlig udformning, som forbrugerne genkender ens produkt på og som derved har selvstændig værdi.
Ligesom for andre typer mærker, skal et 3D-mærke dog have særpræg for at kunne registreres. Det betyder, at den form, som ønskes beskyttet, skal kunne adskille den erhvervsdrivendes varer fra andre erhvervsdrivende. Man ser i den forbindelse på, om varens udformning har en ren praktisk funktion og, ikke mindst, hvordan markedet generelt udformer den type produkter.
Sagen
Tic Tac-sagen tog sin begyndelse i 2007, hvor BMB fik registreret et 3D-varemærke for deres æskedesign i EU. Ferrero gjorde indsigelse mod registreringen på baggrund af lighed med Ferreros eksisterende 3D-varemærke fra 1974 og fik medhold – først hos EU-myndighederne (EUIPO) og senere ved Board of Appeal. BMB fik derfor annulleret deres varemærke.
BMB var dog ikke tilfreds med afgørelsen, og ankede derfor sagen til EU-domstolen af to omgange. Dette har ført til, at sagen først har fundet sin afslutning i år.
Ferrero anførte fra start, at BMB’s æskedesign og indpakning udgjorde en krænkelse af Ferreros velkendte Tic Tac-produkter, herunder deres registrerede 3D-varemærke. BMB anførte omvendt, at Ferreros æskeform i sig selv ikke var særpræget nok til at opnå beskyttelse, og at Ferrero derfor kun kunne gøre indsigelse, hvis selve indpakningen også lignede Ferreros. Da ”Mik Maki”-produkternes etiket ikke lignede Tic Tacs, mente BMB ikke, at der var tale om en krænkelse. I øvrigt anførte de, at der var en række mindre forskelle mellem æskerne, som måtte føre til, at der ikke var tale om en krænkelse. Du kan se billeder af de to æsker her.
Det var hverken EUIPO eller Board of Appeal dog enige i. De anførte begge, at Ferreros plastikæske ganske vist havde en lav grad af særpræg, men at den høje grad af lighed mellem æskerne, den høje grad af lighed mellem produkterne, og den lave grad af opmærksomhed blandt forbrugerne – som oftest griber produktet på vej til kassen i supermarkedet – førte til en risiko for forveksling. At BMB’s æske havde rundere hjørner og brugte en anden etiket, var således ikke nok; der var tale om en krænkelse.
BMB indbragte sagen for Retten i Første Instans i EU i 2017 og bad dem tage stilling til den vurdering, som Board of Appeal og EUIPO havde lavet. Retten i Første Instans kom frem til samme konklusion og bekræftede således, at BMB’s varemærkeregistrering skulle slettes.
BMB indbragte herefter sagen for EU-domstolen, der dog – uden det store postyr – afviste anken, da BMB ikke havde anført nye argumenter, men blot gentaget sine argumenter fra de tidligere sager. EU-domstolen afviste derfor at ændre på de tidligere afgørelser, og BMB endte derfor med at måtte give afkald på deres varemærke, ligesom de måtte betale for Ferreros sagsomkostninger af 4 omgange.
Sagen viser med al tydelighed, at det kan være svært at navigere inden for registrering og beskyttelse af varemærker - navnlig 3D-mærker. Det kan være svært at vurdere, præcis hvilken del af et 3D-varemærke, der er selvstændigt beskyttet, og om man risikerer at få en sag på halsen, hvis man bruger samme udformning.
Har du spørgsmål til dommen eller muligheden for at registrere et 3D-mærke, er du som altid velkommen til at kontakte os.