Spinning – motionsform eller varemærke?
De fleste kender motionsformen. De færreste kender varemærket.
Holdsale, motionscykler og klikpedaler har længe dannet rammen om en af de mest populære motionsformer i de danske fitnesscentre. I flere år kaldte fitnesscentre i hele Europa dette fænomen for ’spinning’. Men siden rettighedshaverne, Mad Dogg Athletics, begyndte at håndhæve deres rettigheder, er ’spinning’ blevet til ’bodybike’, ’bikefit’, ’indoor cyckling’ m.v.
Spørgsmålet har imidlertid været, om der er sket degenerering af varemærket ’spinning’. Altså om mærket er gået hen og er blevet til en almindelig betegnelse for aktiviteten. Bl.a. dette var sagens genstand i en dom, der for nyligt blev afsagt i Retten i EU.
Mad Dogg Athletics tabte i første omgang med begrundelsen om, at spinning var blevet en almindelig betegnelse for træning og sportsudstyr. Slår man således op i ordbogen, får man da også at vide, at ’spinning’ er ”konditionstræning i hold på specialbyggede motionscykler”. Mad Dogg Athletics appellerede imidlertid afgørelsen, hvilket på ny rejste nogle særdeles interessante problematikker.
Tjekkisk forbrugeropfattelse måtte lægges til grund
Det var i første omgang det tjekkiske firma, ”Aerospinning Master”, der anlagde sag om, at varemærket ’spinning’ skulle erklæres fortabt for varerne ”motionsudstyr” og tjenesteydelsen ”motionstræning”.
Selvom Mad Dogg Athletics ville have, at undersøgelsen skulle omfatte hele Unionen og ikke kun Tjekkiet, var det Rettens opfattelse, at hvis et EU-varemærke har mistet sit fornødne særpræg i en enkelt medlemsstat, indebærer en sådan konstatering, at varemærket ikke længere har virkninger i hele Unionen. I nærværende sag var det derfor tilstrækkeligt, hvis det kunne konstateres, at varemærket var konverteret til en almindelig betegnelse i Tjekkiet, til at rettighedshaveren, Mad Dogg Athletics ville fortabe sine rettigheder i hele Unionen.
Den relevante kundekreds blev afgørende
Det afgørende stridspunkt i sagen, var hvorvidt den relevante kundekreds var de erhvervsdrivende, der indkøbte cyklerne, eller om det var motionisterne, der brugte dem. Den relevante kundekreds havde betydning for hvis opfattelse af de omhandlede varer og tjenesteydelser, der skulle lægges til grund.
Retten lagde i denne forbindelse vægt på, at fitnesscyklerne i 95 procent af tilfældene blev solgt til erhvervsdrivende. Det er altså driftslederne i diverse fitnesscentre, der spiller en central rolle på markedet for ”motionsudstyr”, ligesom det er dem, der heraf udøver en afgørende indflydelse på de endelige brugeres valg af de tjenesteydelser, der er omfattet af ”motionstræning”. Så selvom det i sidste ende er motionisterne, der skal sidde på cyklerne, er det de erhvervsdrivende, der afgør hvilke cykler de kan sidde på. Det var derfor Rettens afgørelse, at det er de erhvervsdrivende, der skal betragtes som den relevante kundekreds.
Dette betyder altså, at det ikke er brugernes opfattelse af ’spinning’, der har betydning for, om det nu er en almindelig betegnelse for aktiviteten, men i stedet er de erhvervsdrivendes opfattelse, der skal lægges til grund.
Da den første afgørelse, der betød at ’spinning’ skulle betragtes som en almindelig betegnelse for sportsudstyr og træning, altså var baseret på en forkert definition af den relevante kundekreds, var den derfor mangelfuld og blev således annulleret af Retten.
For nu opretholder Mad Dogg Athletics altså sin eneret til brugen af spinning, og vi andre må i stedet gå til ’bikefit’ og ’bodybike’.