Pandora vinder forbudssag om “joy” charm
Gennem de sidste år er det danske smykkefirma Pandora vokset markant. Firmaet er gået fra familievirksomhed til børsnoteret millionforretning, og Pandoras smykker forhandles nu i mere end 80 lande.
Pandora brød for alvor igennem på smykkemarkedet, da de begyndte at sælge charms - små vedhæng til armbånd, som kan købes enkeltvist og sammensættes efter kundens ønske.
I 2013 introducerede Pandora et nyt koncept inden for charms - nemlig kollektionen “Essence Collection”. Kollektionen består af 24 charms, som hver især repræsenterer personlige værdier, såsom “passion” og “love”.
Blandt de 24 charms er “joy” - et vedhæng, der symboliserer glæde. Vedhænget er udarbejdet som en lille kugle i sterlingsølv med teksten “joy” påtrykt i siden. Vedhænget sælges - sammen med de 23 andre charms - bl.a. på Pandoras hjemmeside og i deres konceptbutikker.
Salget af “joy” vedhænget er imidlertid ikke forløbet uden problemer. I november 2013 blev Pandora kontaktet af den engelske juvelervirksomhed P.J. Watson, der har en registreret varemærkeret til ordet “joy” for smykker. P.J. Watson forlangte, at Pandora straks ophørte med salg af “joy”-vedhænget, fordi de mente, at vedhænget krænkede P.J. Watsons varemærkeret.
Dette var Pandora dog ikke indstillet på. De mente tværtimod, at P.J. Watsons varemærkeret burde udslettes, idet P.J. Watson ikke havde opfyldt brugspligten for det registrerede varemærke, og at varemærket således havde mistet sin beskyttelse.
Uenighederne mellem parterne fortsatte, og mens Pandora indgav en udslettelsesbegæring til det internationale kontor for varemærker, anlagde P.J. Watson en forbudssag ved Sø-og Handelsretten. 5 måneder senere har sagen ved Sø-og Handelsretten nu fået sin afgørelse..
Sø-og Handelsretten skulle bl.a. tage stilling til, om P.J. Watson havde opfyldt sin brugspligt, og om der var grundlag for at meddele et forbud.
Førstnævnte besvarede retten bekræftende, idet det ansås for sandsynliggjort, at P.J. Watson havde anvendt varemærket “joy” i den relevante periode - omend i begrænset omfang. Varemærkeretten var således stadig tilstede.
Til gengæld fandt retten ikke, at der var noget grundlag for et forbud. Retten lagde vægt på, at de to virksomheder udbød meget forskellige smykker, som bl.a. på grund af forskelle i pris og markedsføringskanaler henvendte sig til forskellige forbrugere. Sammenholdt med P.J. Watsons relativt begrænsede brug af varemærket og med, at Pandora i sin markedsføring konsekvent har anvendt ordet “joy” i forbindelse med ordene “Pandora” eller “Essence Collection” fandt retten ikke, at der var risiko for forveksling mellem de to produkter.
Betingelserne for et forbud var således ikke opfyldt, og P.J. Watson måtte gå slukørede fra retssalen.
Under sagen blev det anført af Guldsmedebranchens Leverandørforening, at det er sædvanligt inden for smykkebranchen, at generiske ord som “joy”, “love” og lignende anvendes som betegnelse for smykker, og at dette kan ske uden krænkelse af en eventuel varemærkeret til samme ord. Ligeledes blev det anført af Pandora, at deres brug af “joy” ikke var en decideret varemærkebrug, men i stedet en generisk brug af ordet for at udtrykke den værdi eller stemning, som det pågældende charm repræsenterer.
Dette er en interessant vinkel på varemærkeretten, idet det i højere grad åbner op for brugen af ord, som allerede er varemærkebeskyttede. Spørgsmålet er, hvor grænsen går - hvor generisk skal ordet være, før man kan bruge det uden at krænke en varemærkeret? Svaret er op til domstolene, og det skal blive interessant at se, hvilken juridisk vej, de vælger.